Alle kender udfordringen: At finde den rette gave - igen!
Men hvis du er kommer hertil i håbet om at gøre det lidt bedre end sidste års "håndklæder med firmaets logo på", så er der gode chancer for at dine bestræbelser bærer frugt!
Hvis du er på jagt efter en indflyttergave, julegave, firmagave, fødselsdagsgave eller noget helt andet, kan vi med sikkerhed hjælpe dig frem til førstepladsen som inspireret gavegiver.
Uanset om du køber gaver til ham eller hende, mange eller én, er der rig mulighed for at undgå at din gave ender på hylden med sweateren, katten i træ og tante Emmas Tyroler kuk-kuk ur, som hun for i øvrigt er meget ked af ikke hænger i spisestuen hvor hun foreslog. Her er et par eksempler...
Gaveidéer til dem der bor i hus
Prisvindende solcellelamper der virker året rundt
Perfekt til indkørsler, havegange, småstier og indgange
De fleste der har et hus, vil også gerne have det er pænt at se til. Udendørsbelysning omkring huset gør det nemmere at finde rundt efter mørkets frembrud, men det øger også sikkerheden idet man indefra bedre vil kunne se hvad der foregår udenfor. Derfor kan det også have en afskrækkende effekt for potentielt uvedkommende gæster.
Udendørsbelysningen fungerer som hjemmets visitkort, og er dermed også et vigtigt element i forhold til husets førstehåndsindtryk. Dermed er det også fordelagtigt at finde noget der virker, og som holder i mere end en måned. Til formålet foreslår vi London Post Lights. De kan sættes op på få minutter, let flyttes rundt, og så giver de et godt lys.
Til alle afsides steder der trænger til kraftig oplysning
EVO floodlight er perfekt for mange husejere fordi den med største pålidelighed kan kaste et endda meget klart lys over de områder der mangler. Det er særligt smart de steder hvor stikkontakten er lidt langt væk, eller hvor man bare ikke har lyst eller mulighed for at hyre en elektriker til at trække ledninger og foretage det der plejer at være en lettere peberet installation.
Det perfekte sted til denne sag kan være alt fra hønsehuset, indkørslen, skuret, sommerhuset eller havens bagindgang. Fordi den netop kun lyser ved bevægelse i omgivelserne, og fordi den er udstyret med et godt solcellepanel, kan man regne med at den lyser som den skal selv gennem de mørkeste, mest regnfulde dage.
Perfekt til dem der har et smukt, rødt, Japansk Lønnetræ. For eksempel....
Spotlights kan jo bruges til mange formål, men skulle du tilfældigvis kende nogen der har et lille, smukt, Japansk Lønnetræ eller lignende, kan man lave de mest fantastiske beslysninger af træet ved at sætte et spotlight op neden under det, og lyse op i træet.
Kender du en af disse heldige haveejere, og mangler du en god gaveidé, så er der her en oplyst én: Vær med til at gøre havens stolthed endnu mere prydende, og vær sikker på at høste hæder og ære langt ind i fremtiden.
Flyt fod, find fokus og få fat i et fedt floodlight før festen fænger an! Som man siger…
Gedigen gave til hende med stolperne!
Denne lampe er beregnet til at fastgøre oven på stolper og pæle. Hvis dit nabopar, som holder åbent hus på onsdag, har hegn i haven eller træpæle på terrassen, passer denne lampe som var den lavet til formålet.
Med et stærkt solcellepanel, høj kvalitet LED pærer og IP44 vandbeskyttelse, kaster den et klart, kærligt og klimavenligt lys over landskabet!
Chiltern solcelle væglampe med sensor
Perfekt til... mure.
Hvis vedkommende du skal finde en gave til har en mur - hvilket der burde være gode muligheder for hvis han har et hus - så behøver du næsten ikke lede længere. Denne lampe er nemlig beregnet til at sætte på murer... Eller andre lodrette flader, naturligvis.
Hvis du klikker på billedet til højre vil du nænsomt blive guidet til en side hvor du netop kan se hvordan denne lampe kan tage sig ud på en mur. Det er ikke helt dårligt hvis jeg selv skal sige det. Så med en Chiltern solcelle sensorlampe skulle det såmænd synes såre simpelt at sikre slagets sejr når du overrækker denne lille skat til din mur-ejende ven.
Lumify helårs solcelle lyskæde
Til når der er træer i haven...
Gaveidéer hænger ikke på træerne, men det kan denne lyskæde. Den kan selvfølgelig også hænge andre steder, som på billedet til venstre, men hvis din gave-modtager har træer, kan denne kæde tilføje en hel del til den hyggelige atmosfære i haven.
Det nye og smarte her er at kæden er designet til at kunne fungere pålideligt om vinteren. Det betyder hygge i haven uanset årstiden.
Gaveidéer til de rejsende, festende og studerende
Særligt egnet til rejsende, studerende og skoleelever
Rygsækken har de grundlæggende kvaliteter, man kan ønske sig: Den er solid, rummelig, har et mavebælte så man kan bære vægten på hoften, og så har den en masse små og større rum til diverse formål. Men det der gør den speciel er solcellepanelet og det indbyggede batteri.
Det smarte er at batteriet hele tiden oplader når man befinder sig i dagslys. Når telefonen kører lidt lavt på strømmen, har man altid et fuldt opladt batteri ved hånden. Solcellepanelet kan desuden let tages af tasken.
6,5W påhængs solcelleoplader
Til festivalgængeren, trekkeren og den rejsende
Selvom det synes svært usandsynligt at vi bare kan blive ved med at diske op med den ene gode gaveidé efter den anden, kommer der her endnu et skud på stammen.
Vi er ikke sikre på at påhængs-oplader er et rigtigt ord, men den her gejlede gadget er genial! Den er som skabt til den i afsides områder rejsende, hvor adgangen til strøm jo kan være begrænset. Den er let, kan sættes på så godt som alt i universet, og så fungerer den som rygsækken ovenover - den lader batterier op hele dagen!
Optimal sammen med ovenstående
Nu hvor du alligevel er i et gavmildt humør, og har overvejet at give din rejsende fælle ovenstående solcellepanel, ville det jo være oplagt også at give ham det tilbehør han alligevel med fordel kunne anskaffe sig til at bruge sammen med det.
Det smarte ved den såkaldte påhængs-oplader er at den har en lomme beregnet til et batteri. Batteriet kan frit sidde i lommen hvor det oplades - helt uden man behøver tænke over noget. Når man så endelig skal bruge noget strøm, slutter man bare batteriet til telefonen. Og dette batteri er oplagt til formålet. Ikke alene kan det indeholde koloenorme mængder strøm, det har også et display der viser præcis hvor mange procent strøm der er på.
20W sammenfoldeligt solcellepanel
Til campere
Hvis man godt kan lide at campe eller tage på telttur, er der her en oplagt mulighed for at nyde naturen ved at sidde med ansigtet tæt klistret op af skærmen på sin smartphone mens man halvhjertet piller lidt ved sin iPad med den anden hånd.
Med dette 20W solcellepanel får man nemlig noget seriøst strøm! Når solen skinner, kan man meget nemt oplade sin smartphone direkte fra panelet, og modtage strøm lige så hurtigt som hjemme fra stikkontakten. Hvis din ven for alt i verden vil undgå den mørke fornemmelse af Middelalder der sniger sig op på én når batteriet rammer 10%, så har du her muligheden for at være den største helt i hans verden.
Vi håber naturligvis vi med vores utrolige, men ydmyg, evner har været i stand til at give dig lidt inspiration. Skulle du selv ligge inde med nogle (solcelle-relaterede) idéer som du ikke lige ser her, er du mere end velkommen til at sende os en besked fra det fine "Kontakt os" skilt øverst på siden i menulinjen.
Og få så købt den gave!
KH os!