JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Fuglebade
Her finder du fuglebade som passer til vores flydende springvand. Hvis du ikke har en lille havedam, eller lignende, kan du i stedet bruge disse fuglebade hvis du gerne vil have et flydende springvand i haven.
Tiltræk fugle til din have med et fuglebad
Vand er en af de vigtigste ting du kan tilføje til din have hvis du ønsker at tiltrække fugle. Alle fuglearter har brug for vand, og tilføjelsen af en eller flere kilder til vand vil hurtigt tiltrække fjerede besøgende.
Fugle har brug for vand til to ting: til at drikke, og til rengøring af deres fjer. Desuden kan vand på de varme dage hjælpe med at holde fuglene nedkølet både indefra og udefra. Et vandbad kan også hjælpe fuglene med at fjerne støv, løse fjer, parasitter og andet snavs fra deres fjerpragt.
Ved at stille vand til rådighed vil du kunne tiltrække flere fugle end hvis du udelukkende benytter foder, fordi nogle fugle, som ikke normalt ville besøge et foderstativ, kan tiltrækkes af vand. Al slags vand er en forbedring af en knastør baghave, men vand i bevægelse vil tiltrække flere fugle fordi vandets bevægelse tiltrækker fuglenes blik, og fordi de kan høre diverse dryp og plask som vand i bevægelse laver.
Fuglebade er den hurtigste og nemmeste måde hvorpå du kan tilføje en flot kilde til vand i din have. Hvis du ønsker at tilføje lidt bevægelse til stillestående vand, så tag et kig på vores minispringvand på solceller eller flydende springvand – de passer til et fuglebad.
Rengøring af vandbade til fugle
Fuglebade og andre kilder til vand tiltrækker flest fugle hvis vandet er rent og friskt. Stillestående vand bør skiftes ofte, og fuglebadet rengøres. Vand i bevægelse, og særligt rindende vand, holder sig naturligt frisk i længere tid, og kan skiftes mindre ofte.