Klik på et billede for at vælge et emne om solen

Solen og astronomi

Astronomi er det videnskabelige studie af himmellegemer (såsom stjerner, planeter, kometer og galakser), og fænomener der oprinder uden for jordens atmosfære (såsom kosmisk baggrundsstråling). 

I dette afsnit tager vi et nærmere kig på hvordan vores nærmeste stjerne passer ind i det galaktiske nabolag, kaldet Mælkevejen, og hvilke afstande, hastigheder, og størrelsesforhold der egentlig er tale om. Lad os starte med noget simpelt:

Hvor langt væk er solen?

Når solen er tættest på Jorden, er afstanden mellem de to omtrent 147.000.000 km, svarende til godt 105 gange solens diameter. Da lyset rejser med 299.792,458 km/s, tager det altså lyset omtrent 8,17 minutter af nå fra sin kilde til Jorden.

For at give et bedre indtryk af afstandsforholdene, kan man med andre ord sige at hvis solen var på størrelse med en badebold på 1 meter i diameter, ville jorden have en diameter på størrelse med en marmorkugle (0,9 cm), og være 105 meter væk. Det vil altså være svært at se jorden fra solen, hvilket bringer os videre til næste punkt.

Tomrum

Af ovenstående får man hurtigt et indtryk af at vores solsystem hovedsageligt består af tomrum, men er kun når man ser på forholdet mellem solen og Jorden, eller er det en mere generel ting?

Lad os starte med jorden og månen...

Jordens diameter er 12.742 km, mens månens er 3.474 km, og afstanden mellem de to er omtrent 384.400 km. Så hvis jorden denne gang var på størrelse med en badebold med 1 meter i diameter, ville månen have en diameter på 27 cm., og være 30 meter væk. Sammenlignet med solens og jordens forhold, er det altså væsentlig mindre 'ingenting'. Men hvad så hvis vi bevæger os op i størrelsesforhold?

Den nærmeste stjerne

Den nærmeste stjerne, Proxima Centauri, er omtrent 4,24 lysår væk, og har en størrelse på ca. 214.560 km. Så hvis solen igen var på størrelse med vores 1 m. badebold, ville Proxima Centauri være 15,4 cm. i diameter, og være 27.167 km. væk. Sådan...! Overrasket? Nu får man virkelig et indtryk af hvor meget 'ingenting' vores galakse består af. Men hvad så hvis vi tager endnu et skridt op i størrelsesordnen?

Den nærmeste galakse

Den nærmeste galakse, Andormeda, er omtrent 2.537.000 lysår væk, og har en diameter på omtrent 220.000 lysår. Til sammenligning har Mælkevejen en diameter på ca. 105.700 lysår (bestående af omkring 400 milliarder stjerner). Så hvis vi denne gang skrumper Mælkevejen ned til vores badebolds størrelse, på 1 meter i diameter, er Andromeda altså godt 2 meter i diamenter, og befinder sig 24 meter væk. Dette giver dog ikke nødvendigvis et særligt godt billede fordi galakser samler sig i galaksehobe. Så lad tage et skridt til op...

Galaksehobe

Man estimere at der er omtrent 100-200 milliarder galakser i universet. Disse har en tendens til at samle sig i grupper, kaldet galaksehobe.

Mælkevejen og Andromeda er en del af galaksehoben som ofte bare kaldes 'Local Cluster', bestående af 54 galakser, hvoraf mange dog er dværggalakser. Den har en diameter på omtrent 10 millioner lysår. Den tætteste galaksehob er 'Virgo Cluster', som består af et sted mellem 1.300 og 2.000 galakser, har en diameter på ca.15 millioner lysår, og hvis center er omtrent 53,8 millioner lysår væk. 

Hvis vores galaksehob var på størrelse med badebolden, ville 'Virgo Cluster' altså være omtrent 1,5 meter bred, og kanten af denne ville være 4,6 meter væk.

Galaksehope samles dog også i 'super clusters', men disse er ikke længere runde i form, så vores lille øvelse med badebolden virker ikke længere i denne størrelsesorden. Hvis du gerne vil have et indtryk at hvordan disse ser ud, kan vi anbefale denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=rENyyRwxpHo 

Det kan dog ikke udelukkes, at hvis man herfra tager endnu et skridt op, og ser på vores univers, så er det måske også blot ét blandt milliarder af universer.

Mælkevejen og solsystemets bevægelse

Grundet tyngdekraften lægger vi ikke mærke til det, men vi bevæger os faktisk igennem rummet i på flere forskellige måder på en gang.

Jorden bevæger sig rundt om solen med omtrent 110.000 kilometer i timen, samtidig med at den drejer rundt om sig selv med en hastighed på ca. 1.600 kilometer i timen. Men det er kun begyndelsen...

Solen bevæger sig nemlig også. En af årsagerne til dette er at Mælkevejen drejer rundt. Dette medfører at solen bevæger sig gennem rummet med 792.000 kilometer i timen, hvorfor Jordens bevægelse i rummet - i stedet for en simpel oval cirkel - nærmere ser således ud:

Man kan selvfølgelig tage det et skridt videre og sige, jamen så bevæger Mælkevejen sig vel også gennem universet?

Og ja, det er korrekt, men jo mere man bevæger sig op i størrelsesklasser, desto mere klart begynder det at stå at bevægelse er et spørgsmål om "i forhold til hvad?". Hvis universet bare var uendeligt stort, og Mælkevejen var den eneste galakse, ville det slet ikke give mening at tale om bevægelse. I forhold til andre elementer i den nære del af universet, kan vi dog sige at:

• Mælkevejen og Andromeda nærmer sig hinanden med 468.000 kilometer i timen, og vil støde sammen om ca. 5 milliarder år.
• Vores galaksehob nærmer sig galaksehoben 'Hydra Cluster' med omtrent 2.160.000 kilometer i timen.
• Mælkevejen bevæger sig også inde i vores galaksehob, i forhold til de andre galakser som udgør galaksehoben.

Derfor giver det ikke længere meget mening at forsøge at gøre Mælkevejens hastighed op i et enkelt tal, hvilket medfører at det samme egentlig gør sig gældende for Jordens bevægelse hvis man ser på det i et lidt større perspektiv.

Nu har vi set lidt på størrelsesforhold og tomrum i universet, og på samme vis kan det være interessant at zoome ind, og se på tomrummet i molekyler, atomer, atomkerner osv.

Hvor langt ned mon man skal for at finde noget som ikke mest er tomrum? Måske i sidste ende man nærmere kan sige at alting består af energi, men det er en helt anden diskussion som du selv kan følge op på. Det kan være at du ville synes at kvanteteoriens verden ville være spændende...

Lumify - en solcelle lyskæde... 

...der virker året rundt!

Solen og mytologi

Græsk mytologi

Helios er guden og personificeringen af solen.

Hvor Zeus, Hera og de andre 10 Olympiske guder i den græske mytologi var børn af Kronos of Rhea, som var 2 af de 12 titaner, så var solen (kaldet Helios), Selene (månen) og Eos (morgengrødens gudinde) afkom af Thea og Hyperion, som var 2 andre af de 12 titaner.

Beskrevet som en flot, ung mand, kronet med solens skinnende aura, kørte Helios Ifølge mytologien hver dag hen over himlen i en vogn trukket af 4 bevingede heste, og om natten sejlede han nord om Jorden ad verdensfloden Okeanos, en anden af de 12 titaner. 

Den bedst kendte historie, som involverer Helios, handler faktisk om hans søn, Phaethon, som forsøgte at køre sin fars vogn, men mistede kontrollen over den, og satte ild til jorden. Havde det ikke været for Zeus, som kastede et lyn efter ham, og dræbte ham på stedet, var alle dødelige gået til. 

Nordisk mytologi

I nordisk mytologi er Sol og Måne et søskendepar. Da de først opstod, under skabelsen af Kosmos, kendte de ikke deres evner, og vidste ikke hvad deres formål i verden var. Så mødtes guderne, og skabte de forskellige dele af døgnets og årets rytme, samt månens faser, så Sol og Måne vidste hvordan de passede ind i det større sammenhæng.

Solen bevæger sig hastigt, fordi den er forfulgt af en ulv, som ved Ragnarok vil sluge hnede - dog ikke før hun har født en datter som vil fortsætte i hendes spor.

Egyptisk mytologi

I den egyptiske mytologi kaldes solguden Ra. Ra blev afbildet i mange former, og hyppigt som en mand med en falks hoved, med en solskive oven på hovedet, med en slange omkring den.

Ra delte visse egenskaber med himmelguden Horus. Disse to guder var til tider fornet til guddommen Ra-Horakhty, eller "Ra, som er Horus af de To Horisonter". Som det ofte var tilfældet for de egyptiske guder, smeltede Ras identitet sammen med andre guder, og skabte dermed en særlig forbindelse mellem disse.

Ifølge mytologien, var alt liv skabt af Ra. I nogle beregninger var menneskene skabt af Ras tårer og sved. For det egyptiske folk repræsenterede solen lys, varme og vækst. Dette gjorde solguden meget vigtig, og den blev set som herskeren af alt der var skabt. Selve solen blev anskuet som enten øjet eller kroppen af Ra.

Ra var fader til Shu og Tefnut, som var henholdsvis vindens gud og regnens gudinde, men som den centrale figur han var i den egyptiske mytologi, skabte han også en række andre guder, heriblandt Bastet, Sekhmet og Hathor.

Solen og energi 

Jorden som helhed rammen gennemsnitligt af omtrent 164 watt per kvadratmeter over en 24 timers periode, svarende til en total mængde på 84 terrawatt.

Afhængig af hvor på Jorden man befinder sig, rammes en kvadratmeter af et sted mellem 250 og 1.000 watt når solen står højst, i skyfrit vejr. Det er jo rigtig meget energi! Men i hvor høj grad bruges dette potentiale egentlig - ud over til at oplade din solcelle lyskæde hjemme i haven?

Vores brug af solcellepaneler til produktion af elektricitet

Mængden af elektricitet produceret fra solcellepaneler har været stigende, og I 2017 blev der på verdensplan produceret 460 TWh, hvilket udgjorde omkring 2% af verdens produktion af elektricitet.

Dette tal forventes at være stigende i fremtiden, hvilket er rigtigt fint når man tager problemerne som følger med brugen af kul og olie med i betragtning. Dog har brugen af solenergi indtil videre haft den store begrænsning at der jo kun er energi at høste så længe solen skinner. Er det så en holdbar løsning når nu alt fra huse til fabrikker fortsat bruger elektricitet i løbet af natten?

Man kan sige at selv hvis man slet ikke kunne oplagre solenergien, ville den stadig kunne være en del af løsningen som sigtede efter at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer, men det ville aldrig kunne blive en komplet løsning, selv med hjælp fra vindmøllerne. For hvad så når det både er mørkt og vindstille?

Selvom der ikke har været meget udvikling inden for batteriteknologiens verden i meget lang tid, har vi dog set visse nye og populære produkter som Teslas husbatterier, som sigter efter at gøre det muligt for hvert enkelt husstand i højere grad at blive selvforsynende.

Denne type løsninger har dog fortsat en række problemer. Produktionen af et husbatteri er forbundet med en række miljømæssige omkostninger. Dertil er det dyrt, har begrænset kapacitet, mister yderligere kapacitet med tiden, og taber strøm hen af vejen.

Dog er der i batteriteknologiens verden udsigt til mulige kvantespring i form af udviklingen af flere forskellige nye teknologier, og dette kan vise sig at have en omend meget afgørende virkning, ikke bare inden for lagring af solenergi, men også i mange andre henseender. Forestil dig f.eks et bilbatteri som kan oplades 1.000 gange hurtigere end konventionelle batterier, og kan lagrer 1.000 gange så meget strøm. Pludselig kan elbilen kører ekstremt langt, og oplades på et øjeblik. Elektriske droner vil ligeledes blive meget lettere, og kunne flyve meget længere.

Der er dog også andre typer projekter, som satser på helt anderledes måder at lagrer energien på. Et eksempel kan ses i denne artikel, hvor energien omdannes til hydrogen med en konverteringsrate på 15%. Det anslås at den gennemsnitlige husstand (i Belgien) med 20 af de paneler der ses på billedet i artiklen, samt en underjordisk tank til at lagre hydrogen, vil kunne være selvforsynende med både elektricitet og varme året rundt ved at gemme det hydrogen, der produceres i overskud om sommeren, til brug om vinteren.

I modsætning til husbatteriet, kræves der ingen ædle metaller eller andre dyre komponenter, og denne opsætning er derfor langt billigere, og vil kunne bruges mange flere steder i verden.

Der forskes i mange forskellige muligheder og områder som potentielt kan gøre lagringen af solenergi meget mere praktisk ladsiggørlig, og solenergiens fremtid ser lys ud, om man så må sige.

Solen og astrologi

Solen, giver af liv, repræsenterer vores bevidste sind, vilje til at leve, og vores kreative livskraft.

I astrologiens verden spiller solen også en meget central rolle, for ifølge astrologer symboliserer den nemlig essensen af hvad vi er. I vores solsystem drejer alle planeterne rundt om dette centrale himmellegeme, og på symbolsk vis ser astrologerne vores sol på samme måde; dens position er central for din personlighed. 

Som det ses herunder, styrer solen et stjernetegnet Løven, men spiller en vigtig rolle for alle stjernetegn, idet den lader vores batterier op, minder os om hvad vi er i stand til at udrette, og viser os hvordan kernen af vores personlighed kan manifestere sig, og sprede et lys over alle omkring os.

• Vædderen: Mars
• Tyren: Venus
• Tvilling: Merkur
• Krebsen: Månen
• Løven: Solen
• Jomfruen: Merkur
• Vægten: Venus
• Skorpionen: Pluto & Mars
• Skytten: Jupiter
• Stenbukken: Saturn
• Vandmanden: Uranus & Saturn
• Fiskene: Neptun & Jupiter

Hvis solen er ekstremt stærk, og månen svag, vil vi se at initiativ brænder igennem, og overskygger følelser - vi vil se en person der jagter mål, uden nogen sans for deres egne begrænsninger, følelsesmæssige behov, eller endda for andre mennesker. På den anden side, hvis den er svag, ser vi mangel på energi, kreativitet, og, som konsekvens, livet selv.

I astrologiens verden repræsenterer denne - vores nærmeste stjerne - en række elementer. Den repræsenterer:

• Vores 3. chakra - Solar Plexus - og giver os styrke, vilje, personlighed, liv, immunitet, samt påvirker vores stofskifte. For at blive en leder, central figur, eller opnår en højstående position, eller sigte efter anerkendelse og berømmelse, må solen stå stærkt i ens tegn. 
• Kreativitet, vores hjerte, og vores indre barn. I sin mest fremtrædende form, repræsenterer den også berømmelse, vores ærlige udtryksform, samt evnen til at se klart.
• Vores evne til at 'fordøje' hændelse og udfordringer der krydser vores vej. De symbolske flammer hjælper os med at arbejde igennem de gifte vi får ind i vores system, og solen beskytter os fra skade fra den ydre verden når vores grænser ikke er klart definerede, når vi er svage eller altopofrende og tankeløst givende.
• Faderfigurer, billedet af "Selv", chefer, overordnede, samt det ego vi opbygger som konsekvens af den autoritet vi har besiddet i løbet af vores liv.
• Vores selvtillid i al dens gloværdighed, vores sande kreativitet, og initiativ til at blæse liv i ting.
• Vores grundlæggende vitalitet, og kan betragtes som 'chefen' i vores diagram.

Vi udleder vores livsformål fra solen i vores fødselsdiagram. Den symboliserer vores ego, vores grundlæggende identitet, og står i forbindelse til vores selvrealisering. Når nogen spørger dig "Hvem er du?", og du er kommet igennem de indledende emner om job, status osv,, vil resten af svaret være en beskrivelse af din Sol.

Solen svarer på følgende spørgsmål om dig:

"

Hvad driver mine handlinger? Hvorfor gør jeg det jeg gør?

Hvad giver mig formål?

"

Med andre ord symboliserer solen i astrologiens verden det man kunne kalde ræsonnementet eller årsagen bag dine handlinger. I kontrast hertil har vi månen, som giver dig de drømme, håb og følelser som er dominerende i dit liv.

At være i balance med, og følge, din sol, er at være dit bedste selv, og at efterstræbe dit højeste potentiale. Den repræsenterer din sande personlighed.

Da solen er vores energikilde, kan dit soltegn også afsløre hvorfra du drager din styrke, din selvtillid og dit kreative udtryk. Hvad er din drivkraft, og hvad giver dig energi? Med solen i Vandmanden, får du måske ny energi af nye, ukonventionelle idéer, hvor en person med deres sol i Krebsen måske bedst oplader batterierne med en lille gruppe af tætte venner, eller alene derhjemme.

Egoet et solens domæne. Hvis der opstår ubalance, kan dette vise sig i arrogance eller falsk selvtillid. Det er derfor det kan være en hjælp også at lære om indflydelsen fra de andre planeter i vores diagram. Solen afslører vores kerneinstinkter men siger ikke ret meget om hvad vores sjæl higer efter - se nærmere efter Månen, Neptun og Pluto for den type informatiion.

Astrolog Grant Lewi skriver endvidere om solen:

"...the psychological bias which will dominate your actions”. He went on to say, “You may think, dream, imagine, hope to be a thousand things, according to your Moon and your other planets: but the Sun is what you are, and to be your best self in terms of your Sun is to cause your energies to work along the path in which they will have maximum help from planetary vibrations."

En forståelse af dit soltegn vil afsløre meget, og selvom alle planeterne er med til at forme vores karakter, så kan solen tænkes på som "Selv", som det "Jeg" du viser verden udadtil. 'El Sol' kan have indflydelse på alt fra din garderobe til sociale stil, og endda karriere. 

At forstå din soltegn er en nøgle til bedre at kunne navigere når det kommer til din udfoldelse og hvordan du udtrykker dig selv. Selvom du ikke kan ændre det tegn du er født under, kan du stadig justere på knapperne for at skrue op for de positive sider.

Alle stjernetegn har nemlig udfordrende aspekter, og disse kan ændres til styrker. det første skridt på vejen er at blive opmærksom på dem - ikke at forsøge at få dem til at forsvinde. Et eksempel kunne være et stjernetegn der har tendens til jalousi, men som kan bruge dette jag af misundelse som en kompas der peger i retning af hvad der begæres, frem for at bruge det som et redskab til destruktiv konkurrence.

Solen og fysik

Hvad består solen af?

Solen er lavet af omtrent 70% hydrogen, 28% helium, 1,5% karbon, nitrogen og oxygen, og de sidste 0,5% består af en blanding af mange andre grundstoffer som neon, jern, magnesium og svovl.

Hvor meget vejer solen?

Solen vejer 1,989E30 kg. Det svarer til omtrent 333.000 gange Jordens masse eller ca. 27.000.000 gange månens masse.

Solens vægt udgør omtrent 1 ud af 960 milliarder dele af vores galakses (Mælkevejens) vægt.

Hvad er solens temperatur?

• Overfladetemperatur: ca. 5.500 grader Celsius
• Kernetemperaturen: omkring 15,7 millioner grader Celsius 

Kernen er altså mere end 2.800 gange varmere end overfladen. Det er værd at bemærke at Jordens kernetemperatur er 5.400 grader Celcius, og overfladetemperaturen på den varmeste, registrerede stjerne er omtrent 300.000 grader Celcius.

Til sammenligning smelter rustfrit stål ved omtrent 1.371-1.454 grader Celcius - der er altså mere end 11.000 gange varmere inde i solens centrum.

Det er også bemærkelsesværdigt at man i et videnskabeligt forsøg har skabt en temperatur der var 250.000 gange varmere end solens centrum. Dette foregik i Relativistic Heavy Ion Collider ved at sende to guldatomer mod hinanden med tæt på lysets hastighed. Man målte temperaturen ved at iagttage lyset der blev sendt afsted fra kollisionen. Denne temperatur varede selvfølgelig kun et splitsekund, og på en utroligt lille område - ellers ville varmen nemt have brændt hele Jorden af.

Hvor stor er solen?

Solens diameter er 1.392.000 km, svarende til 109 gange Jordens diameter. Herunder ses et billede som giver et omtrentligt visuelt indtryk af størrelsesforskellen: 

Idet lysets hastighed er omtrent 300.000 km/s, betyder det at det lys der skabes i solens centrum er omtrent 2,3 sekunder om at nå ud til solens overflade. Til sammenligning tager det lyset omtrent 0,13 sekunder at rejse hele vejen rundt om Jorden.

I forhold til den største stjerne man kender til - UY Scuti - er solen dog ikke særligt stor. UY Scutis radius er 1.708 gange større en solens.

Hvis solen var på størrelse med en golfbold, ville UY Scuti have en diameter på omtrent 73 meter.

Solens livsforløb

Solen er endnu relativt ung. Med sine 4,5 milliarder år har den stadig omtrent 5 milliarder år tilbage før den løber tør for hydrogen i kernen. Hydrogenet fusioneres til helium i solens kerne, og der vil derfor med tiden blive mere helium, og mindre hydrogen. Efterhånden vil mængden af hydrogenatomer der støder sammen, og fusioneres, falde, og derfor vil der blive produceret mindre energi, hvilket er en af de to ting der er med til at afgøre solens størrelse: 1) tyngdekraften og 2) mængden af (udadgående) energi skabt ved fusion.

Den udadgående energi vil falde når mængden af hydrogen falder, og derfor vil balancen mellem tyngdekraften og den udadgående energi forskydes så solen bliver mindre. Dette øger til gengæld trykket, og bevirker at hydrogen i de ydre lag også vil fusionere, og øge solens forbrændingshastighed.

På et tidspunkt er det stigende tryk, og den medfølgende øgede temperatur, høj nok til at også helium begynder at fusionere til kulstof. Denne slags fusion producerer meget mere energi end fusionen af hydrogenmolekyler, og derfor forskydes balancen igen mellem tyngdekraften og den udadgående energi. Dette resulterer i at solen vokser. Dette vil ske fra solen er omtrent 11,7 til 12,3 milliarder år. Solen vil vokse til omkring 100 gange den nuværende radius, og vil lyse 500 gange kraftigere end den gør nu.

Det er muligt at solens overflade vil nå helt ud til hvor Jorden er. Jorden vil dog længe før dette tidspunkt være forvandlet til en stor klump lava, og vil måske også blive presset ud i en større bane af stof som Solen har mistet pga. en lavere tyngdekraft ved overfladen (fordi overfalden nu er længere væk fra kernen).

Temperaturen vil, grundet den store overflade, falde, og solen bliver derfor mere rød. Den har udviklet sig en til rød kæmpestjerne. Den vil miste op til 28% af sin masse fordi størrelsen gør at tyngekraften ikke længere kan holde på de yderste lag.

Efter de ydre lag er mistet og solen vejer mindre vil den ikke længere producerer energi. Dette bevirker at tyngdekraften igen får overtaget, og derfor trækker den sig igen sammen. Den ekstremt varme kerne af kulstof og ilt vil nu køles af og solen vil have ca. samme størrelse som Jorden har nu, men vil veje 55% af hvad den vejer i dag. Densiteten vil derfor være meget høj - ca. 1 ton per kubikcentimeter. Solen er nu en Hvid Dværg, som langsomt vil køle af.    

Solens farve

Selvom Solen ser ud til at være gul, så lyser den rent faktisk hvidt. Årsagen til at lyset ser gult ud er den samme som årsagen til at solen ser rød ud ved solnedgang, og at himlen er blå. Det hvide lys består af et spektrum af forskellige bølgelængder, og nogle bølgelængder trænger nemmere igennem atmosfæren end andre - det røde lys trænger nemmere igennem end det blå lys.

Når man fjerner noget af det blå lys fra det hvide lys, kommer det 'resterende lys' til at se mere rødt ud. Jo mere atmosfære lyset skal igennem, desto mere blåt lys når at blive sorteret fra. Det er derfor solen bliver mere rød når den går ned - fordi strålerne vinkel gør at de skal trænge igennem mere atmosfære før de når vores øjne. Himlen ser blå ud fordi det blå lys, der bliver sorteret fra det hvide lys, spredes ud i atmosfæren, og lyser derfra i alle retninger.

Fun facts om solen

• Hvis en mand på 80 kg stod på overfladen af solen ville han veje 2.232 kg, grundet solens massefylde.
• Ordet solen er, ligesom for latin (Sol), græsk (Helios) og sanskrit (Sürya), af det Indoeuropæiske sáhwōl 'solgud(inde)', hvis oprindelige betydningen er '(himlens) øje'.
• Solen forbrænder omtrent 600 millioner ton hydrogen hvert sekund.
• Når Solen står i Zenit rammes jordoverfalden på en skyfri dag med omkring 1050 W per kvadratmeter, afhængig af årstiden.
• Solen vil en dag blive på størrelse med Jorden. Når den har været igennem sin fase som rød gigant, vil den kolapse, men beholde sin masse, og være på størrelse med Jorden. I det stadie kaldes den en hvid dværg.
• Solens vægt udgør 99,86% af solsystemets masse.
• Hvis solen var fyldt med kugleformede jordkloder, kunne der være omtrent 960.000 styk inden i. Hvis jordkloderne blev mast sammen så der ikke var noget tomrum, kunne der være 1.300.000.
• På overfalden genereres der solvinde - det er strømme af partikler som bevæger sig gennem solsystemet med 450 kilometer i sekundet. Solvinde opstår der hvor solens magnetiske felt strækker sig ud i rummet i stedet for at følge overfladen.
• Nordlys opstår når solvinde interagere med Jordens atmosfære.
• I modsætning til Jorden, har den en næsten perfekt kugleform. Der er kun omtrent 10 kilometer til forskel på den bredeste og smalleste længe. Størrelsen taget i betragtning, gør dette solen til en af de mest perfekt formede, runde former observeret i naturen.
• Den drejer den modsatte vej rundt i forhold til Jorden.
• Dens tyngdekraft er 28 gange større en Jordens. At dette tal ikke er højere, skyldes kombinationen af masse og størrelse.
• En geomagnetisk solstorm er en verdensomspændende forstyrrelse af Jordens magnetiske felt, skabt af solaktivitet. 
• Varmen og energien som skabes i kernen, kan være en million år om at nå overfladen.

Solen udgør ikke blot eksistensgrundlaget for alt liv på jorden men - vigtigere endnu - grundlaget for denne side. Uden Sol, ingen solcellelamper eller solcelle lyskæder - selvfølgelig ville der heller ikke være liv på Jorden, men det er en detalje. Af den årsag har vi her æret solen med vores lille samling af viden om denne.